Vi tager udgangspunkt i din virksomhed,
og med viden og indsigt udvikler vi smukke,
kreative og rentable digitale løsninger. Læs
mere om os og vores beskuelser af verden_







Bilka er et af de bedst kendte varehuse herhjemme. Bilka er ejet af Dansk Supermarked, Danmarks største detailkoncern, og har 17 varehuse fordelt over hele landet med i alt 9.000 ansatte og 560.000 kasseekspeditioner pr. uge. Ud over de fysiske varehuse står detailkoncernen bag e-butikken Bilka.dk.
Udfordring
Der er kamp om kunderne i juletiden - ikke mindst online. Derfor ønskede Bilka.dk en online-julekampagne, der kunne skille sig markant ud og derved få skabt god kontakt til de mange julehandlende online. Udfordringen for Pravda og Pravda Digital bestod derfor i at gentænke den klassiske julekampagne og skabe positiv (jule)opmærksomhed omkring Bilka.dk.
Løsning
Løsningen på Bilka.dk's udfordring er fundet i et kampagne-setup med en høj grad af interaktivitet i form af social deling og viralitet. Der er skabt en nytænkende og skæv kampagne, der integrerer Facebook og brugeren på samme tid under overskriften "Jeg er artig" og med sit eget kampagnesite: jegerartig.dk. Kampagnens primære element er muligheden for at lave en personlig ønskeseddel-film, som fungerer som en virtuel ønskeseddel, der kan deles via eksempelvis Facebook.
Derudover indeholder kampagnen alt fra trykte annoncer i Bilka-avisen, hyldesvirper, stickers, flyers, instore spots, T-shirts til medarbejderne, onlineannoncer eksternt og internt på Bilka.dk's egen Facebookside og hjemmeside.
Temaet i julekampagnen handler om grådighed, selviskhed og egoisme - men med et stort juleglimt i øjet, hvilket ses i budskaber som "Få mest ud af julen - og dem du holder af" og "Hvad du deler, skal du få".
Pravda Digital har sammen med Pravda stået for idé og koncept til kampagnen. Herefter gik Pravda videre med design, udvikling af film og offline-materiale, mens Pravda Digital har løst opgaver i forhold til interaktionsdesign og brugsflow.
Den virtuelle ønskeseddel fungerer altså som en film, hvor forbrugeren selv spiller "hovedrollen", og hvor ønskerne, som bliver præsenteret i filmen, er valgt af den enkelte bruger. Teknisk er ønskeseddel-filmen udviklet i FLASH. Brugerens data som køn, navn og profilbillede hentes via en Facebookintegration og sammen med de produkter, som brugeren har valgt, sættes disse oplysninger ind i ønskeseddel-filmen i realtid. Brugeren kan herefter dele linket til filmen med sine venner på Facebook eller ved at sende en mail direkte fra sitet. Når vennerne ser filmen bliver de opfordret til at lave deres egen film på jegerartig.dk.
Kampagnen er på mange måder nytænkende, idet den henvender sig til forbrugerens venner og familie med en opfordring til, at de skal købe flere og større julegaver til den "artige" ven. Det handler dybest set om at dele for at få. Kampagnen har stor viral værdi, fordi budskabet i filmen balancerer på en fin linje mellem snehvid samvittighed og kulsort humor. Eller med andre ord: sjov, spas, deling og internetmagi...
Bilka.dk's e-handelschef Hannu Vangsgaard udtaler: "Jeg føler, at vi med kampagnen har fået skabt et enormt godt fundament, som gør det spændende at følge kampagnens udvikling. Vi har ikke været bange for at stikke snuden frem, og kampagnen indeholder nytænkende og innovative løsninger til at aktivere og engagere vores mange kunder online. Pravda og Pravda Digitals løsning er en skæv, brugbar og humoristisk platform, hvor vores kunder og vores produkter kan mødes, og hvor der er en afstemt balance mellem produktfokus, aktiv underholdning og ægte julehygge."
Om samarbejdet med Pravda Digital siger Hannu Vangsgaard: "Processen med Pravda Digital har været hurtig, effektiv og præget af stor gejst. Bureauet har gennem hele processen haft den digitale ja-hat på, og de tager komplekse problemstillinger som en udfordring - og løser dem på bedste vis. Vi er yderst tilfredse med resultatet, og vi glæder os over, at Bilka.dk kommer til at spille en stor rolle i mange danskeres juleforberedelser."
Kampagnen har allerede gjort indtryk på eksperter inden for Social Media. Allan Loumann Lissau fra Social Image udtaler på sin Blog: "Det er her er noget af det bedste jeg har set produceret i Danmark op mod Facebook. Nogensinde! Godt gået - Bilka!"
Klik her for at læse mere om Pravdas rolle i Bilka.dk kampagnen og se kampagnen her: www.jegerartig.dk.
_